lørdag den 26. november 2011

Hækle projekt

Jeg kan huske, at jeg som ca. 10-årig begyndte at hækle sammen med min mormor. Det var dog strikningen der fik taget i mig. I mange år har jeg dog ønsket at forsøge mig ud i hækling igen. Så nu er der indkøbt garn: 100% bomuld fra Brugsen samt en no. 3 hæklenål. Med hjælp fra Garnstudio samt Tusindfryd's blog er jeg nu godt i gang med mit første projekt: Et tæppe med grannystripes. Måske ikke et klogt valg til at starte med :-) Men jeg er nu godt i gang for 3. gang. Man skal vel have lov til at øve sig lidt. Hahaha. Jeg regner med at det kommer til at tage måneder at blive færdig med, men det skal nok blive fint engang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar